Andalucien

Afstand fra La Herradura 130 km

Granada Geopark, som blev udnævnt til verdensgeopark af UNESCO i 2020, er et enestående område i den centrale del af Betic Cordillera. Det strækker sig over 4.722 km² (og omfatter 47 kommuner). Området er omgivet af nogle af de højeste bjerge på Den Iberiske Halvø, såsom Sierra de la Sagra og Sierra Nevada. 
Granada Geopark indeholder 72 steder af geologisk interesse, og det har et af de mest komplette geologiske optegnelser fra de sidste 5 millioner år. 
Her finder man blandt andet det mest komplette sæt fossile rester af de nu uddøde store pattedyr, der levede i kvartærtiden (de sidste 2,5 millioner år af Jordens historie, hvor menneskeheden opstod på planeten). Denne geopark er ikke kkun et specielt område, men UNESCO’s udnævnelse også med til at bevare og styrke områdets befolkning og modvirke affolkning.
Gorafe ørkenen 
Gorafe-ørkenen ligger i Granada Geopark og er en naturlig slette med masser af kløfter og bjerge. 
Landskabet er dybt præget af bjerge med erosioner omkring Fardes og Guadix. Det er en af de ældste menneskelige bosættelser på den Iberiske Halvø, og  indeholder den største koncentration af huleboliger og stendysser i Europa.
Den maleriske landsby Gorafe ligger i bunden af Gor Canyon, og betragtes som indgangen til ørkenen. Los Coloraos er et af de mest populære områder i denne ørken, og det er på grund af den fremherskende røde farve og dens lighed med Grand Canyon.
Mellem kalk og ler og espartogræs dukker en skov af hvide skorstene frem. 
Guadix og Bario de Cuevas
Det store grottekvarter i Guadix danner en bue fra øst til vest rundt om byen hvor husene tilsyneladende ligger tilfældigt og hvor bakkernes stier og skråninger bruges som adgang til hver af huleboligerne.
Med al den rige arv, som byen rummer, er der intet så overraskende og exceptionelt som dets berømte Las Cuevas kvarter. Bydelen bliver betragtet som den "europæiske hulehovedstad" med sine mere end 2.000 beboede underjordiske huse. Grotterne har en konstant temperatur mellem 18ºC og 20ºC, og der er en ro og stilhed, skabt af den ler der isolerer grotten.  
Grotte-traditionen i Guadix går tilbage til romersk og arabisk historie, hvor denne by opstod efter den kristne generobring, og var et tilflugtssted for minoriteter, der ikke var integreret i livet i de omliggende byer.
Hulebyggerne brugte en gammel teknik, hvor man laver en muret indgang, hvorfra resten af rummene spreder sig ud og er oftest uden døre, som er erstattet med gardiner for at lette ventilationen.
Der skabes en luftstrøm mellem døren, vinduet og skorstenen, der altid holder hulen ventileret. Røgafgangen fra køkkenet fås ved at bore et hul lodret op i bakken og montere skorstene. Man ser et bakket landskab med skorstene overalt.